Erhverv

Erhvervslivet og detailhandelen er i konstant forandring. Hvert år forsvinder omkring ti procent af alle jobs, hvilket gør plads til nye vækstidéer. Fleksibilitet er med andre ord en central præmis for skabe nye dynamiske erhvervsområder med rumlige oplevelser, der både er rige på mangfoldighed og tilpasset morgendagens behov.

Facade med store glasflader, der åbner mod byrummet. Illustration

I samarbejde med Bonnier Fastigheter er vores vision at udvikle havporten til Södre Värtan i Stockholm til et bæredygtigt, attraktivt byrum med høj international appel. Illustration: MIR.

Den nye normal

Vores livsstil, hverdag og indkøbsmønstre er under voldsom forandring. Onlinehandlen stiger eksplosivt, og det betyder, at butikkernes rolle ændres i hastigt tempo. Samtidig arbejder flere og flere virtuelt, hvilket medfører, at kontorene skal designes på nye måder. For os som arkitekter, ingeniører og byplanlæggere betyder det først og fremmest, at vi skal tænke i nye baner. Både når vi bygger nyt og renoverer er målet at skabe fleksible og funktionelle erhvervsområder, der kan tilpasses fremtidens behov.

Aktive byrum

En vigtig del af programmeringen for et område er at facilitere et levende byrum med forskellige funktioner såsom butikker, restauranter, boliger og kontorer. En helhedsorienteret planlægning for de forskellige funktioner medfører øget samarbejde. Det handler om at planlægge byrummet nedefra og op samt indefra og ud med den menneskelige skala i centrum. Aktive facader og god sammenhænge mellem inde- og uderum er afgørende for at sikre attraktive byrum.

Fra shoppingscenter til multifunktionelle mødesteder

Handel er en afgørende motor for byudvikling. Nye måder at arbejde, shoppe og leve på, medfører et væld af nye muligheder. Handel skal i højere grad åbne op for de omkringliggende byrum og samtidig bidrage til en mere fortættet karakter i byen. For at imødekomme skiftende indkøbsmønstre omdannes butikscentrene i dag til multifunktionelle mødesteder, hvor butikker lever side om side med offentlige funktioner, kontorer og boliger. Nøglen er at designe med stor mangfoldighed.

Fra historiske erhvervsbygninger til fleksible kontorer

Med digitaliseringen ændrer job og arbejdsgange sig hurtigere end nogensinde før. Kontoret har kort sagt fået en ny rolle, hvor kreativitet, tilhørsforhold og interaktion er i centrum. Vi hjælper bygherren med at finde arkitektoniske løsninger, der fordrer et godt arbejdsmiljø og letter nye arbejdsgange. I dialogen med brugerne tænker vi nyt, bæredygtigt, smart og digitalt.

Når vi planlægger og tegner kontorer, bruger vi digitale analyseværktøjer til kontordesign. Her kan vi kortlægge og analysere arbejdspladsen og medarbejdernes fremtidige behov. Gennem digitale undersøgelser indsamles information om medarbejdernes arbejdsdage og processer, som hjælper os med at designe smarte kontorløsninger.

Vi er på hold med kunden

Vi arbejder med detail- og kontorbygninger i hele Skandinavien og har dyb indsigt i de lokale markeder. Vi betragter alle ændringer som muligheder for forbedring. Med det afsæt hjælper vi vores kunder og samarbejdspartnere med at skabe erhvervs- og handelsområder, der er klar til fremtiden.

Varierede facader og materialer, der skaber liv på gadeplan. Illustration

Lidls HQ i Aarhus er del af udviklingen af ​​en ny multifunktionel bydel. Intention har været at skabe arkitektur, der understøtter byliv og aktivitet. Illustration Brick Visual.

Kontor med social zone og minikøkken. Illustration

Målet med Construction City er at skabe en kontorbygning med stor fleksibilitet og unikke interaktionsarenaer både internt og på tværs af lejere. Illustration: 3D Estate.

Igennem flere år har Link Arkitektur været en vigtig samarbejdspartner for os i forbindelse med udviklingen af vores Shopping Centre. LINK har udviklet løsninger til flere af vores centre, som ikke er alene er flotte men ligeså vigtigt eksekverbare i et omfang, hvor det har været muligt at gennemføre i forhold til tidsplaner og økonomi.
Jakob Møller, Dades A/S om udviklingen af ​​Ballerup shoppingcenter.

Kontakt os hvis du vil vide mere

Sådan arbejder vi med