Sundhed & Life Science

LINK har planlagt og projekteret op mod 2 mio. kvadratmeter sundhedsbyggeri inden for de sidste 25 år. Det gør os til specialister i komplekse storskala-projekter, og vi er i dag markedsledende i Skandinavien inden for området.

Hvid hospitalsbygning hævet over terræn. Foto.

Nordfløjen – Bygningens markante synlighed i byrummet gør, at det er et af de primære kontaktpunkter mellem den fulde offentlighed og Rigshospi­talet. Foto: Adam Mørk.

Gennem de seneste år har LINK vundet adskillige konkurrencer om at bygge, udvide og renovere store somatiske og psykiatriske sygehuse nationalt og internationalt. Fra Hammerfest i nord, til Malta i syd, og over Dublin i vest til Gotland i øst. Samtidigt har vi kontinuerligt moderniseret de eksisterende sygehuse til at kunne rumme fremtidens hospitalsfunktioner.

Vores kernekompetence er evnen til at sikre disse ekstremt komplekse og omkostningstunge projekters økonomi og fremdrift og samtidig skabe arkitektur med mennesket i centrum. 

Når vi projekterer sygehusbyggeri, har vi fokus på at skabe et fremtidssikret byggeri med multifunktionelle rum og tilpasningsmuligheder, og vi integrerer de nyeste forskningsresultater og teknologiske muligheder i såvel nybyggeri som ombygning.

Vi tilbyder rådgivning indenfor bygherrerådgivning, funktionsplanlægning og dimensionering, generalplanlægning, programmering, brugerproces, projektering, fagtilsyn og byggeledelse.

Prisbelønnet hospitalsarkitektur

Flere af LINKs sundhedsbyggerier er hædret med præstigefyldte priser. 

Södersjukhuset i Stockholm blev hædret med Årets Miljøbyggnad.

3 af de mest prestigefyldte præmieringer er tildelt Rigshospitalets nye Nordfløj i København: The International Architecture Award først på projektstadiet. Best Future Health Project 2012 og The International Architecture Award 2021 som færdigt projekt samt Winner of the European Healthcare Design Award 2021.

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) vandt i 2016 WAN Award Future Projects Healthcare.

Et stærkt team – Èt LINK

LINKs sundhedsteams sammensættes med kompetencer udvalgt på tværs af Skandinavien og arbejder tværfagligt med nogle af tidens mest avancerede byggerier. Teamet består af medarbejdere med ekspertviden om sundhedsfremmende, helende arkitektur og med spidskompetencer inden for hospitals- og funktionsplanlægning og projektledelse af sundhedsbyggeri.

Fra de store projekter har vi mange medarbejdere med erfaring inden for planlægning, projektledelse, projektering og styring af bl.a. økonomi, kvalitet, risiko og Bim-koordinering af komplekse byggerier.

Når vi deltager i de allerstørste hospitalsprojekter, sker det gennem strategiske samarbejder med planlæggere, designere, ingeniører og entreprenører. Vi ved nemlig, at bæredygtige og funktionelle hospitaler skabes i samarbejde med andre faggrupper, og vi sætter en ære i at styre disse komplekse processer sikkert i mål i rollen som dygtige rådgiver – vi bygger for bedre liv!

Indendørs foyer med træmaterialer og store glasoverflader. Illustration

Det nye hospital i Drammen bliver et komplet akutsygehus med høje miljøkrav. Illustration: Aesthetica Studio.

Skab noget varigt som kommer til at bestå. Byg så fleksibelt som muligt og sæt mennesket i centrum.

Kontakt os hvis du vil vide mere om fremtidens hospitaler

Sådan arbejder vi med