Svalbard Folkehøgskole
Bæredygtig skolebygning på 78 grader nord
Verdens nordligste folkehøjskole ligger centralt i Longyearbyen. Den moderne bygning i massivt træ har en stærk miljøprofil og er et vigtigt projekt for LINK i Svalbards arktiske klima.
Campus Sjøskrenten har en optimal beliggenhed med panoramaudsigt over Adventfjorden. Fra skolekomplekset kan man se direkte mod Hiorthfjellet. Studerende og ansatte kan se hvaler, nordlys og spektakulære solnedgange fra de store vinduer i kantinen og fællesområderne.
I kontakt med naturen
Longyearbyen er kendt for sin farverige profil, og den nye bygning er tydeligt synlig i omgivelserne, især når man befinder sig i centrum og kigger mod nord. Det har været en vigtig rettesnor for valg af form og farve, så kontakten mellem bymidten, landskabet og fjorden er bevaret.
Højskolen består af flere mindre volumener med samme grundform, som tilsammen skaber en visuel og funktionel helhed. På den måde bliver det muligt at bruge nogle af elementerne fra den oprindelige farveplan for Longyearbyens centrum, som blev udarbejdet af Grethe Smedal i 1981.
Bygningen er designet til fleksibilitet. Både åbne løsninger til interaktion, men også mere intime zoner med mulighed for at finde ro og koncentration. Store vinduer mod vest og nord får dig til at føle dig som en del af landskabet omkring skolen. En glidende overgang mellem spisesalen, elevloungen og indgangspartiet gør det naturligt at have sociale mødesteder. Klasselokaler af varierende størrelse og placering giver fleksibilitet og mulighed for kreativ udfoldelse for både lærere og elever.
Arktiske byggemetoder
Klimaet på Svalbard er klassificeret som et tundraklima, da de højeste månedlige gennemsnitstemperaturer ligger mellem 0 og 10 °C. Bygningen er funderet på pæle for ikke at lede varme ned i jorden, som optøer permafrosten. Første sal ligger cirka 1,5 meter over jordoverfladen. Som det er tilfældet med de fleste bygninger på Svalbard, er alle rør synlige over jorden under bygningen. Dette er en almindelig byggemetode for letvægtsbygninger på Svalbard og i arktiske områder med permafrost. Brugen af træ i det bærende system er fordelagtig, da det har en lav egenvægt og dermed begrænser de kræfter, som fundamentet skal bære.
Genbrug af mineplanker
Parallelt med planlægningen og gennemførelsen af højskoleprojektet var bygherren, Store Norske, i gang med at afvikle og rydde op efter kulminerne i Svea. Sammen med entreprenøren Hæhre fandt vi muligheder for genbrug og merværdi i den nye bygning.
Fra det gamle minesamfund blev store mængder »mineplanker« genbrugt. Ud over materialets værdi som råmateriale fungerede det også som historiebærer for Store Norske, som i de senere år er gået fra at være et mineselskab til at blive energileverandør og ejendomsejer på Svalbard.
Det blev også besluttet på et relativt tidligt tidspunkt, at hele skolen skulle bygges i massivt træ, da det blev anset for at være godt for udviklingen og miljøet. Der var også et mål om, at den nye bygning skulle have et passivhusniveau og være en pionerbygning med hensyn til energistyring og vedvarende energiløsninger.
Longyearbyen er kendt for sin farverige profil, og den nye bygning er tydeligt synlig i omgivelserne.
Studerende og ansatte kan se hvaler, nordlys og spektakulære solnedgange fra de store vinduer i kantinen og fællesområderne.