SUND AAU

Den nye universitetsbygning til SUND styrker flow og synergi mellem studie- og forskningsmiljøer med en tæt forbindelse til det nye hospital.

Arkitektonisk sammenhæng

SUND rummer ca. 23.000 m² forsknings- og studiefaciliteter med undervisningslokaler, speciallaboratorier, bibliotek, læsesale, auditorier, kantine, administrative funktioner for fakultetets to institutter, samt multifunktionelle områder og fleksible rum til gruppearbejde.

De to lange atriumbygninger i tre og fire etager bindes sammen af en mellembygning, som samtidig udgør hovedankomsten til fakultetet fra vest. Mod øst er bygningen forbundet med hospitalet via et fælles foyerrum, der fungerer som en anden ankomst til SUND. Ved at spejle facadeprincipper og materialevalg fra hospitalsbygningen er der skabt en arkitektonisk sammenhæng mellem de to bygningsmasser.

Forsknings- og undervisningsmiljøer

SUND rummer inspirerende og fremtidssikrede forsknings- og læringsmiljøer.
På institutterne findes både undervisnings- og øvelseslaboratorier samt speciallaboratorier – enkelte af disse med særlig klassifikation: GMO-1 og Bioagens 1+2.

Særlige områder kan anvendes som åbne, sociale miljøer – også uden for almindelig undervisningstid. Indretningen skaber stimulerende studiemiljøer, der kan tilpasses forskellige behov og understøtte mange typer aktiviteter. Større rum opdeles i mindre ved hjælp af fleksible vægge og afskærmninger, og multifunktionelle rum og flexpladser indrettes med flytbart inventar.

Planlagte og spontane møder mellem studerende, forskere og sygehusansatte finder sted i de sociale områder på universitetet og hospitalet – primært i eller omkring koblingszonerne.

Flow, indretning og integreret wayfinding

Fysiske korte afstande mellem universitetets funktioner, som arbejder tæt sammen, har været et vigtigt designparameter. I projektet har der været særligt fokus på at skabe optimale flowmønstre for brugerne, gode vertikale og horisontale adgangsforhold mellem fakultetets forskellige funktioner, hensigtsmæssig placering af drifts- og servicefunktioner samt optimal infrastruktur i forhold til den daglige drift og leverancer til og fra SUND.

Arkitekturen og landskabet fungerer desuden som integreret wayfinding. Arkitektonisk hierarki, skala, gode planløsninger, gennemgående sigtelinjer, god visuel kontakt med udearealerne, materialeskift, lys, farver og udsmykning bidrager til, at man – både bevidst og ubevidst – kan orientere sig.

Aktive uderum

LINK Arkitektur har udarbejdet landskabsprojektet inkl. LAR-løsninger, beplantning med fokus på biodiversitet, belysning, inventar og disponering af parkeringsområder.

Et større netværk af stier spiller en væsentlig rolle i sammenkoblingen mellem universitetet og byen. Grønne sammenhænge sikrer en tæt og logisk forbindelse, mens rekreative stier og områder inviterer til motion, bevægelse og ophold for beboere i nærområdet, studerende og hospitalets brugere. Stierne er placeret i grønne kiler med mulighed for vandnedsivning, så der skabes en oplevelsesrig og stemningsfuld tur frem til bygningskomplekset.

Rådgiverhold

Opgaven er udført af Konsortium Indigo, som består af LINK Arkitektur, Schmidt Hammer Lassen architects, CREO Arkitekter, Brix & Kamp, Oluf Jørgensen, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning DHV. Underrådgivere: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Bjørk & Maigaard, Søren Jensen Rådg. Ing.

LINK Arkitektur har været totalrådgiver i alle faser – fra byggeprogram til færdigt projekt. LINK har varetaget den overordnede konsortieledelse, projekteringsledelse, brugerproces gennem alle faser, projektopfølgning og fagtilsyn samt arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning.

Vis mindre

I projektet har der været særligt fokus på at skabe optimale flowmønstre for brugerne, gode vertikale og horisontale adgangsforhold mellem fakultetets forskellige funktioner, hensigtsmæssig placering af drifts- og servicefunktioner samt optimal infrastruktur i forhold til den daglige drift og leverancer til og fra SUND.

Arkitektonisk hierarki, skala, gode planløsninger, gennemgående sigtelinjer, god visuel kontakt med udearealerne, materialeskift, lys, farver og udsmykning bidrager til, at man – både bevidst og ubevidst – kan orientere sig.