LINK Arkitekturs Stockholmskontor
98 procent genbrug
Da LINK Arkitekturs kontor i Stockholm flyttede ind i nye lokaler, blev bæredygtighedsaspektet sat i højsædet. 98 % genbrug kombineret med høj arkitektonisk kvalitet.
Et effektivt og bæredygtigt kontor
Hos LINK Arkitektur vil vi gerne være med til at hæve barren for genbrug, fleksibilitet og fornybare materialer. At stille spørgsmålstegn til ens behov, er det første skridt i bæredygtighedens navn. Funktioner, der er nødvendige, er stadig tilgængelige, men resten er valgt til. På trods af, at kontorer reduceres i størrelse samtidig med at medarbejderantallet stiger, er det målet at tilfredsstille alles behov for et anderledes arbejdsmiljø. Lokaler ombygges og fælles arbejdsrum og fokusrum prioriteres frem for store, individuelle rum. Kontoret er generelt blevet mere effektivt, hvilket er den største klimasmarte foranstaltning. Udover det har det gennemgribende mål for LINKs egen kontorrenovering været at alt, der ikke er genbrugt, skal være af træ. Med det konkrete mål lykkedes det for kontorflytningen at opnå 98 procent genanvendelse!
Forberedt på fremtiden
En nærliggende ejendom, som LINK selv er med til at udvikle, skal være tegnestuens nye hjem. Det nuværende kontor er designet med det for øje. De pladsbyggede opbevaringsmøbler kan enten flyttes med eller overtages af næste lejer. Målet er at undgå ressourcespild, samtidig med at designet er i centrum. I denne periode vil medarbejderne undersøge, hvordan de ønsker, at deres fremtidige kontor skal se ud og hvordan det skal fungere. Lokalerne vil være et forsøgssted for nye ideer. Et mere fleksibelt forhold til arbejdspladsen er, hvad mange tror på efter pandemien. Netop derfor er der ekstra fokus på de kreative og sociale møder, der stadig fungerer bedst fysisk. Kontoret har masser af forskellige mødesteder, kreative lokaler og plads til spontane møder.
Ved at lade lokalernes råhed komme til syne og tilføre naturlige materialer i kombination med genbrugsprodukter, har vi hos LINK Arkitektur fået et hovedkontor, der er bæredygtigt på lang sigt. Arbejdspladsen byder på et neutralt lærred, hvor medarbejderne er dem, der skaber karakter.