KF Skolen
Sadeltagsbygning med et tvist
KF-skolen i Stavanger tager udgangspunkt i en traditionel form med klassisk sadeltag, hvor et asymmetrisk snit og varieret materialebrug giver et moderne udtryk. Skolen vandt Nohrcons pris for "Årets skolebygg" 2022.
Den kristne friskole i Stavanger har fået ny skolebygning til 1.-10. klasse. Bygningen er opdelt i fem sammenhængende bygningskroppe, med tydelige og gentagne fællestræk, baseret på en traditionel grundform. Undervisningsafsnittene med de spidse tage viser en stram og moderne struktur, men minder samtidig om beskyttede, gamle havnehuse. Vertikale paneler anvendes på udvendige overflader, kombineret med metalbeklædning. På felter i glas og aluminium er der indslag af farve.
Skolens hjerte
Opholdsrummet er placeret mellem to pavilloner længst mod nord - et fire etagers højt "hjerte" i skolen. Rummet er centrum for kommunikationsårer langs og på tværs af bygningen. Lokalet forbinder skolens hovedindgang med skolegården visuelt, men også funktionelt med en rationel planløsning. Det høje fællesrum danner desuden en lodret forbindelse til alle etager med trapper og elevator. Derudover rummer lokalet et multifunktionelt amfiteater, der kan bruges til undervisning.
Materialvalg
KF-skolen har en konstruktion i massivt træ, med udvendig og indvendig beklædning af træ, ud over den bærende konstruktion, gulve og elevatorskakte af træ. Det er valgt at bruge to forskellige materialer i facaden til at bryde bygningsvolumenet op, og derved understrege, at der er en folkeskole i den nederste del og en ungdomsskole i den øverste del af bygningen.
Udefra opleves skolen nærmest som en række separate bygninger. Den udvendige beklædning på hver af enhederne er trukket ind i bygningen, hvilket skaber variation og forebygger oplevelsen af at være i en meget stor bygning. Derudover skal farvesammensætningen gøre det nemt at orientere sig.
Best i regnvejr
Udearealet har også samme bevidste udformning. Det er opdelt i tre hovedzoner, er langt mere frodig end en traditionel skolegård og med et funktionelt amfiteater. Det udgør samtidigt dele af den udvendige trappe, op til tredje sal.
Landskabsarkitekterne har valgt at lade vand være et synligt og tydeligt element i udeområdet. På den måde bidrager overfladevanddisponeringen til plusoplevelser som bevidstgørelse, variation og øget vegetation. Halvdelen af tagvandet ledes ned til udeområdet og ledes i tagrender gennem skolegården til lavninger, hvor det trænger ned til jorden. Skolen har permeable dæksler, regnbede, oversvømmelsesområde og to nedgravede omledningsreservoirer. Den ene modtager tagvandet, den anden aflaster lavningerne, der samler overfladevand i skolegården, når der er behov for det.