Bispehaverne
Nu i trygge rammer
Bispehaven i Hasle var landets mest utrygge boligområde ifølge Politiets Tryghedsindeks 2016. En undersøgelse foretaget af bebyggelsens ejer, Østjysk Bolig, viste samtidig, at utrygheden og kriminaliteten hang nøje sammen med den eksisterende arealplan og -udformning. Det har et ambitiøst renoveringsprojekt med LINK i spidsen nu ændret på.
Afsondrede kælderrum, dybe og overdækkede opgange samt øde stier har tidligere skabt utryghed blandt mange beboere i Bispehaven. Målet med en omfattende transformation var derfor enkelt og tydeligt: At skabe mere tryghed, bedre levemuligheder og større frihed for beboerne.
Oprindeligt boligkompleks
Bispehaven er et boligkompleks med høje betonblokke i syvetagers højde ikke langt fra Aarhus C. Bygningerne er opført i 1970-73 og udgøres af 880 boliger med knap 2.300 beboere. Bebyggelsen havde store fysiske udfordringer i forhold til funktionalitet, sammenhæng, struktur og skala. På den baggrund har der været behov for et øget fokus på Bispehavens fysiske rammer og sammenhæng til den omkringliggende by.
Transformation
Det monofunktionelle boligområdes betonblokke er blevet transformeret til et mangfoldigt kvarter i en vedkommende og menneskelig områdeplan, der gentænkte udearealerne. Ved projektets afslutning skiftede Bispehaven navn til Bispehaverne som udtryk for etableringen af en række mindre, forskelligartede uderum, der var tilpasset den enkelte karré.
Transformationen søgte at skabe forbedret sammenhæng med det omkringliggende bysamfund og rummelige fællesskaber i selve bebyggelsen. Bispehavens ’betonørken’ er blevet omdannet til en ny grøn bydel, hvor det omkringliggende grønne areal flettes sammen med det gentænkte byggeri. Det har skabt et blødt og venligt landskab i menneskelig skala og nyt kendetegn, der udnytter Bispehaverne iboende kvaliteter, aktivitetsmuligheder og sammenhængskraft.
Trygt parkeringsområde
Det underjordiske parkeringsniveau var det sted i Bispehaven, som flest beboere angav som mest utrygt. Ved at fjerne og afskærme den eksisterende parkeringskælder med enten overskudsjord eller en ‘ny’ facade, har området fået en menneskelig dimension. Den eksisterende parkeringsstruktur efterlod få eller næsten ingen opholdsrum fri for parkering, men med den nye disponering af Bispehaverne er der blevet mere luft til rekreative kiler og grønne områder uden parkeringspladser.
Venlige indgange og facader
I tråd med dette er der blevet etableret nye, transparente indgange til alle opgange, som er markeret med et belægningsskift, beplantning og stemningsskabende byrumsinventar. Den monotone facade er ændret, og gjort mere imødekommende og venlig med trælister, belysning og beplantning. Den enkelte karré fremstår nu som et trygt og venligt sted i menneskelig skala med unikke karakteristika. Flytningen af samtlige indgange til indersiden af karréerne har skabt nye gårdrum, der vender ind mod hinanden og således inviterer til fællesskab og naboskab.
Midt i området opføres et smukt organisk fælleshus, der spiller naturligt sammen med det omkringliggende bløde landskab. En unik bygning, der med sin placering, funktion og form tiltrækker folk fra hele nærområdet.
Målbar tryghedseffekt
Siden renoveringsprojektet har målinger vist, at andelene af beboere i Bispehaverne, der føler sig trygge med at bo i området, er steget fra 43% til 65%
Projektet lægger desuden op til en fremtidig fase 2. Her er fokus på yderlige fortætning af området med introduktion af nye typer bolig, bl.a. ungdomsboliger, mindre butikker og rækkehusbebyggelse.
LINK Arkitektur har andre gode erfaringer med at forstærke social bæredygtighed ved hjælp af arkitektur. I Korskærparken i Fredericia blev kriminaliteten halveret i kølvandet på LINK Arkitekturs helhedsplan og gennemgribende tryghedsrenovering.
