Transformation

Gennem transformation, renovering og genanvendelse skaber vi bæredygtig arkitektur, der reducerer klimaaftrykket, udnytter ressourcerne bedre og styrker kvaliteten i bygninger og områder. Vi hjælper ejendomsudviklere med at give eksisterende bygninger og byområder nyt liv – med smartere funktioner, bedre økonomi og en tydeligere fremhævelse af stedets karakter.

Foto fra byggeplass, murbygg i teglstein et gammelt sykehus som skal transformeres til bolig. Murstein renses og ombrukes.

Fra hospital til bolig: De karakteristiske røde teglsten sætter tonen, når Amtssygehuset i Aarhus transformeres. I den 200 meter lange sengebygning genanvendes murstenene i facaden, og bygningen får nyt liv som moderne boliger med en stærk identitet.
Foto: Line Juul Greisen

At bevare frem for at rive ned kan være både strategisk og økonomisk fornuftigt. Ældre bygninger rummer ofte kvaliteter, som er svære at genskabe: solide materialer, generøs loftshøjde, dagslys og rumlighed. Vores rolle er at forstærke disse kvaliteter, samtidig med at vi tilfører nye lag af funktion, sikrer bæredygtighed og teknisk ydeevne – så bygningen står stærkt også i fremtiden.

Bred erfaring fra små og store projekter

Vi har bred erfaring med transformation på flere niveauer:
– fra byudvikling, hvor vi åbner op for grønne byrum og aktive gader
– til tryghedsrenovering, hvor arkitektur bidrager til social bæredygtighed og øget trivsel
– til renovering af ældre bygninger, hvor vi giver dem et løft og fylder dem med nyt indhold
– og til genanvendelse, hvor vi giver materialer og strukturer nyt liv.

LINK tilbyder kortlægning af genanvendelsesmuligheder og teknisk opgradering af bygninger samt revitalisering af erhvervsarealer og restaurering af bevaringsværdige strukturer. Vi kombinerer praktisk erfaring med digitale værktøjer, der bidrager til reel klimagevinst og værdiskabelse for ejendomsudviklere.

Arkitektur med ansvar

For os handler transformation om mere end bygninger – det handler om mennesker, miljø og samfund. Med en cirkulær tilgang og tæt samarbejde med ejendomsudviklere, rådgivere og myndigheder skaber vi arkitektur, der respekterer det eksisterende og lægger grundlaget for fremtidig værdi.

Vis mindre

Renovering af Stortingsgata 30 i Oslo: Den fredede funktionalistiske bygning i hjertet af Oslo har gennemgået en omfattende renovering og er blevet transformeret til et moderne, bæredygtigt kontorbyggeri. Her mødes kulturarv, fleksibilitet og fremtidens tekniske løsninger.
Foto: Anne Bråtveit

Tryghedsrenovering af Sønderparken i Fredericia: Et af Danmarks mest udsatte boligområder er blevet renoveret og videreudviklet til en moderne og levende bydel. Arealplanerne er anvendt på en helt ny måde og har resulteret i to nye karréer, som giver beboere og besøgende en grøn og urban oplevelse.
Foto: Mette Johnsen

Transformation af Spritfabrikken: Et spektakulært projekt, hvor en gammel, forfalden fabrik transformeres til kontorer og moderne boliger. Det prisbelønnede projekt har vakt stor opmærksomhed og bliver rost for sin innovation, klimaambition og arkitektoniske kvalitet.
Foto: Felix Gerlach

Udviklingen af Fjordbyen Lier og Drammen er et af de største igangværende byudviklingsprojekter i Norge. LINK Arkitektur står bag bykonceptet og udarbejdelsen af områdeplanen. Opgaven har som mål at blive et forbillede for bæredygtig byudvikling på internationalt niveau. Fjordbyen skal blive attraktiv, urban og bæredygtig – et sted, hvor mennesker, fjord og fremtid mødes. Illustration: LINK Arkitektur. 

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at drøfte et muligt transformationsprojekt.