ACE Powerhouse, LINK Arkitektur

ACE Powerhouse

Internationalt knudepunkt for fremtidens energiløsninger

Skellefteås nye vartegn skal være et samlingspunkt for forskning, uddannelse og innovation inden for elektrificering og samtidig danne base for Arctic Center of Energy (ACE). Centret samler forskningsverdenen, erhvervslivet og den offentlige sektor med det formål at styrke kompetencer og forskning inden for fremtidens energisystemer

ACE Powerhouse, LINK Arkitektur
Det känns spännande att påbörja arbetet med Skellefteås nya landmärke, i samverkan med PEAB och LINK. Båda aktörerna visar på hög insikt kring att tänka utanför boxen och samtidigt kunna uppnå våra högt satta mål för projektet. LINK passar bra in i detta projekt när de räknas som en av de ledande arkitekter inom labb- och forskningsmiljöer med flertalet referensprojekt
Kenneth Lindén, projektchef Skellefteå kommun
ACE Powerhouse, LINK Arkitektur

ACE Powerhouse er en bygning på 8.300 m², der skal danne base for Arctic Center of Energy i Skellefteå og rumme en kombination af arbejdspladser, undervisningsmiljøer og offentligt tilgængelige områder. Gennem hele projektet har der været et systematisk fokus på at minimere klimaaftrykket gennem en kombination af en trækonstruktion, genbrug og bevidste materialevalg.

Blandt andet har materialer fra Skellefteå lasarett fået nyt liv i bygningen. Hundredvis af forskellige produkter er blevet vurderet, håndteret og genanvendt, og hele 20 procent af gulvarealet består af genbrugte materialer. Bygningen fungerer desuden som testmiljø for RISE's forskning i, hvordan materialer og restprodukter fra træindustrien kan forædles til nye byggematerialer.

Installationer er i vid udstrækning gjort synlige for at reducere behovet for nedhængte lofter og andre overfladelag. Omkring halvdelen af toiletterne skylles med regn- eller flodvand, mens varme genvindes fra spildevand via særlige gulvafløb. Reduktion af transport har også været prioriteret, og elektricitet produceres lokalt ved hjælp af solceller.

Projektet er certificeret med Miljöbyggnad Guld og NollCO2 og blev kåret til Årets Miljöbyggnad 2025 af Sweden Green Building Council.

Bygningen står færdig i 2027 og bliver herefter base for ACE samt et knudepunkt for forskning, uddannelse og innovation. Bag ACE står Luleå Tekniska Universitet, Skellefteå Kommune og Skellefteå Kraft.

ACE Powerhouse, LINK Arkitektur
Vinderen af Årets Miljöbyggnad viser, at certificering handler lige så meget om samarbejde som om teknologi og viljen til at skabe noget, der virkelig gør en forskel for klimaet, stedet og fremtiden. Genbrug har været en central del af arbejdet med Campus ACE, og spørgsmål om cirkularitet er blevet integreret allerede i projekteringsfasen. Projektet har været præget af et åbent samarbejde mellem kommune, ejendomsejere, entreprenører og rådgivere. Gennem mod og innovationskraft er bygningen blevet et levende laboratorium for fremtidens byggeri og et symbol på den grønne omstilling – i Sverige og internationalt.
Juryns motivering, SGBC Awards
ACE Powerhouse, LINK Arkitektur

Vil du vide mere om projektet?