Nyheder

LINK arkitektur vinder rekordstor kontrakt for Forsvaret

Modelfoto

LINK arkitektur vinder rekordstor kontrakt for Forsvaret

2019-05-01

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Danmark har tildelt LINK arkitektur A/S og fire andre aktører den omfattende opgave med at modernisere Hærens materiel- og mandskabsfaciliteter.

Det nye projekt omfatter såvel nybyggeri og renoveringsopgaver, som skal sikre gode tidssvarende faciliteter for Forsvarets soldater og det avancerede udstyr, der er en vigtig del af deres træning.

LINK arkitektur A/S har vundet opgaven sammen med Ingeniør´ne A/S, Rørbæk og Møller Arkitekter A/S og V2C ApS med den svenske ingeniørvirksomhed Tyréns AB som totalrådgiver.

Projektet omfatter Forsvarets kaserner i Oksbøl, Holstebro, Slagelse, Høvelte, Skive, Fredericia, Aalborg og på Bornholm. Den samlede opgave omfatter en lang række nye garager samt materiel- og mandskabsfaciliteter.

Bygningerne skal håndtere Hærens teknisk tunge og sensitive køretøjer, samt det tilhørende enhedsmateriel. Der skabes forbedrede rammer for garagering, vedligehold af køretøjerne og arbejdsmiljø. Desuden skal der etableres faciliteter til Hærens professionelle mandskab, som skal have tidssvarende bade- og omklædningsfaciliteter