LINK Arkitektur vinder prestigefuld innovationspris med ”The Augmented Architect”

LINK Arkitektur er med sin visionære metode, "The Augmented Architect", blevet tildelt den prestigefyldte titel som Sveriges mest innovative ejendomsaktør. Prisen blev uddelt ved den anerkendte BA Tech Awards.

BA Tech Awards i Sverige hædrer innovative løsninger og fremadrettet tænkning, der skaber fremskridt i ejendomsbranchen. Prisen er meget velanset og uddeles af Business Arena i samarbejde med Nordic Prop Tech Initiative og Prop Tech Sweden indenfor Tech.

Juryens begrundelse for valget af vinderen:

”En teknisk løsning, der på mange måder overgår fantasien. Arbejdsmetoden er på forkant med at afprøve måder at udfordre den branche, den opererer i. Et banebrydende eksempel på den oprindelige idé om, at det digitale skal lette menneskers mere monotone opgaver og dermed skabe tid og rum til den kreative proces.”

En forening mellem arkitektens kreativitet og kunstig intelligens

The Augmented Architect, som er udviklet af LINK Arkitektur og LINK IO, er en ny teknologi, der markerer et vendepunkt for måden hvorpå, man hos LINK Arkitektur udvikler sine projekter. Metoden er baseret på computational design, empirisk viden og kunstig intelligens og skal i fremtiden sætte nye standarder for projekternes bæredygtighed og kreativitet og ikke mindst investeringens afkast.

Jan Buthke, Digital Innovation Lead hos LINK Arkitektur, forklarer:



"Vores tilgang handler ikke bare om at bruge en teknologi, men om at gøre teknologien til en del af vores kreative proces. Det er en forening mellem arkitektens kreativitet og den kunstige intelligens' præcision og effektivitet. 'The Augmented Architect' giver os mulighed for – sammen med kunder og samarbejdspartnere - at udforske nye ideer, udfordre gamle måder at tænke på og skabe arkitektur, som er valideret gennem solid data- og erfaringsopsamling, og som sikrer, at projekterne opnår højest mulig kvalitet.”

Augmentation øger projekternes kvalitet

Hos LINK Arkitektur i Danmark, Norge og Sverige er The Augmented Architect en metode, der - ved at give en kontrolleret og effektiv adgang til at arbejde med data - er med til at kvalificere de valg, man tager i designprocessen. Det betyder, at arkitekterne nu kan udnytte dataanalyse i realtid til at skræddersy deres design, så det opfylder projektets krav og ambitioner, hvilket giver mulighed for samtidige justeringer i skitseringsfasen.

”Vores arbejdsmetode kan beskrives som et vindue mellem datadrevne processer og vores arkitekters kreative arbejde. Vi arbejder løbende på at styrke vores arkitektur med yderligere lag. På engelsk kaldes det ”Augmentation”. Derfor kalder vi vores metode for The Augmented Architect.”

En af de vigtigste fordele ved denne teknologi er dens positive indvirkning på ressourceudnyttelsen i LINKs projekter. Selv i de tidlige faser kan arkitekterne validere deres design og sikre, at det endelige resultat stemmer overens med projektets oprindelige vision. Det kan blandt andet være at skabe et sundt mikroklima omkring bygninger ved at se på vind- og solforhold, lave løbende LCA-beregninger, designe med god udnyttelse af solenergi samt maksimere arealudnyttelsen uden at gå på kompromis med brugernes livskvalitet.

Det giver dem altså mulighed for at skabe projekter, der ikke kun opfylder kundens behov, men også er i overensstemmelse med projektets bæredygtighedsmål.

Udviklet af internt tværfagligt netværk



LINK IO er et netværk af computerspecialister indenfor LINK Arkitektur, som forbinder arkitekter, computational designere og dataspecialister fra forskellige discipliner. Sammen danner de et kompetencenetværk med bred viden indenfor computational design.



Ved at koble data på den arkitektoniske proces giver The Augmented Architect mulighed for at kombinere styrken fra kunstig Intelligens med den empiriske viden, man hos LINK Arkitektur har opbygget gennem mange år.

For mere information om The Augmented Architect, kontakt:

Jan Buthke, Digital Innovation Lead, LINK Arkitektur

E: jb@linkarkitektur.dk

M: +45 61 93 61 93

Har du spørgsmål? Tag gerne kontakt.