Nyheder

Fremtidens by er designet til kvinder

Feministisk byudvikling giver trygge byer, mener Sissel Engblom, der er chef for urbanisme hos LINK arkitektur.

Fremtidens by er designet til kvinder

2018-04-25

Går du rundt og tror, at kønskamp og byudvikling absolut intet har med hinanden at gøre? Så tager du grueligt fejl. Byen har nemlig et køn. Og det er maskulint, proklamerer arkitekt Sissel Engblom, chef for urbanisme i LINK arkitektur.

Traditionelt set er vores byer indrettet efter en maskulin tankegang med fokus på en infrastruktur, der mest effektivt bringer mennesker fra sted til sted. Derfor er så mange af vores byer planlagt med afsæt i bilismen. I størstedelen af byerne er de vigtigste områder taget i besiddelse af biler, enten i form af veje eller parkeringspladser.

Det vil arkitekt og urbanist Sissel Engblom fra LINK arkitektur i Oslo gøre op med. Hun er optaget af kønsspørgsmålet i arkitektur og byplanlægning. Og hun mener, at en feminin måde at bruge byen på kan øge tryghed og livskvalitet.

- Feministisk urbanisme handler om at etablere byrum, der er trygge og ligestillede også for kvinder, ikke kun for mænd. På den måde planlægger vi samtidig for børn, gamle og andre mere sårbare grupper, siger Sissel Engblom.

Sissel Engblom fremhæver Wien som et eksempel til efterfølgelse. Byen har lige siden 1990-tallet taget forskellen på kvinders og mænds mobilitet alvorligt og involveret dette aspekt i byudviklingen med sin strategi for Gender Equality. Men de fleste andre steder forholder det sig fortsat stik modsat.

- Al for megen byudvikling har drejet sig om at opføre ikoniske bygninger, kontordomiciler med lange, lukkede facader, sterile p-huse og mørke passager. Det skaber et utilgængeligt byrum, hvor kvinder og piger føler sig utrygge de fleste timer af døgnet, siger Sissel Engblom.

Fortætning giver pladsmangel
Sissel Engblom er leder af Urban Link, et nyt team i Link arkitektur, der specialiserer sig i tidlig fase og tværfaglig konceptudvikling i skandinaviske byer. Bæredygtighedsmetodologi er det grundlæggende redskab og i de første to år har teamet vundet et stort antal strategiske byudviklingsopgaver og arbejdet tværfagligt og internationalt. Sissel Engblom er samtidig er en af initiativtagerne til projektet #SafeCity, der kondenserer LINK arkitekturs og moderselskabet Multiconsults tilgang til social bæredygtighed og urbanisme.

Sissel Engblom peger på begrebet rumlig og firedimensionel bæredygtighed som en vigtig udvidelse af det traditionelle tredelte bæredygtighedsbegreb. Med den igangværende fortætning af vores byer og en international folkevandring fra land til by, følger nemlig øget befolkningstæthed. Og dermed bliver selve rumligheden et kritisk parameter. Mødesteder som pladser og torve må ofte vige for effektive, overdimensionerede kasser eller vertikale kvadratmeter. Men uden naturlige åndehuller og mødepladser i hverdagen bliver byen aldrig rigtigt feministisk eller bæredygtig.

- At indtænke nye rumligheder som fx taghaver i de fortættede urbane miljøer er meget vigtigt for at sikre et bæredygtigt miljø på alle parametre, siger Sissel Engblom.

Tryg og transparent
Ikke mindst i lyset af den aktuelle politiske interesse for ghettodannelse og kriminalitetsbekæmpelse er Sissel Engbloms arbejde og synspunkter så aktuelle som nogensinde. Hendes udgangspunkt er, at kvinders bevægelser i byen er meget mere rumlige end mænds, og at afstanden mellem destinationer af kvinder opfattes langt mere kompleks.

En feministisk tilgang afføder derfor et behov for færre biler, flere cykelstier og bredere fortove samt flere torve og pladser til ophold og indkøb. Men ikke kun kvinder, men også ældre, børn og unge uanset køn kan få gavn af en feministisk byplanlægning.

- En tryg by er transparent og fremkommelig for fodgængere og cyklister. Det er vigtigt, at gang og cykling i lavt tempo generobrer det offentlige byrum, så vi kan se og hilse på hinanden på en mellemmenneskelig måde i vores hverdag. Forskellige boligtyper i varierende skala bør præge byrummet på en måde som gør, at beboerne tager ejerskab og social kontrol over udearealer som ellers ville opleves som utrygt ingenmandsland. Som vi i LINK arkitektur har lært af vores samarbejdspartner Tryggare Sverige; Når vi siger, vi udvikler for alle, bliver resultatet en by for mænd. Men når vi udvikler byen til kvinder, skaber vi en by for alle, afslutter Sissel Engblom. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN AF CECILIE KLEM I DET NORSKE ARKITEKTNYTT