LINK Arkitektur præsenterer arbejdsmetoden The Augmented Architect®, en digital metode til at understøtte arbejdet med bæredygtighed, på BIM World Copenhagen.
LINK præsenterer innovative, digitale arbejdsmetoder på BIM World Copenhagen
Digitalisering i byggebranchen kræver brancheomfattende samarbejde for at dele viden og omfavne ny teknologi. Med den globale trussel om klimaforandringer hængende over os, har vi et presserende behov for mere bæredygtigt byggeri. For at nå målene i Paris aftalen om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader inden 2030 kræves en samlet indsats, og vi må handle hurtigt og effektivt. Digitalisering, sammen med nye metoder og en vilje til at ændre adfærd inden for byggeri, kan være nøglen til at nå de globale bæredygtighedsmål.
BIM World Copenhagen handler om kunstig intelligens, automatisering, smarte funktioner, samarbejdsplatforme og digitale tvillinger.
LINK Arkitektur præsenterer The Augmented Architect® – Sustainable Innovations. The Augmented Architect® er en arbejdsmetode baseret på AI og digitalt design, der effektiviserer processerne, reducerer potentielle fejl og inddrager flere datakilder i projekter. LINK demonstrerer arbejdsmetoden gennem tre centrale projekter: SpeckleLCA, ReUseExplorer og LINK Kompass® for bæredygtig arkitektur.
Begivenhed: BIM World Copenhagen
Dato: 18. - 19. september
Sted: KB Hallen, København
Tilmelding: Registration | BIMWorld CPH (bimworld-cph.com)