Spira
Drottninghögs nye landmærke
Drottninghög i Helsingsborg skal gennemgå en større forandring. Her skabes et område med identitet, tryghed og attraktivitet - et område at være stolte af.
Bydelen Drottninghög, nordøst for Helsingborgs centrum, står over for en fortætning og får et større torv, bedre offentlig transport og derved en mere markant forbindelse til byen. I samarbejde med 3Hus blev vi udvalgt til at skabe bydelens nye vartegn med fokus på social og økologisk bæredygtighed. Byudviklingen i Drottninghög er en del af bymessen H22, der udforsker, hvordan vi kan opbygge fremtidens velfærd gennem bæredygtige og smarte byer.
Et urbant landmærke
Vores vision er at skabe et urbant vartegn med en bygning, der blødt rejser sig op fra tre til seksten etager. Et nyt byrum som bydelens hjerte, og en ny fortætning, der kan understøtte rum og akser. Vi placerer offentlige funktioner på gadeniveau og i toppen af bygningen for at skabe liv og bevægelse, og udnytter samtidig de grønne rums muligheder for at arrangere møder. På denne måde leder vi byen ind i det transformerede og fortættede byområde.
Den 8.000 m² store bygning vil med sine 16 etager rumme en kombination af ejerlejligheder og lejelejligheder samt offentlige lokaler for at nå en bred målgruppe og afbalancere udbuddet i området.
Urbant landbrug fremmer biodiversitet
Hele bygningen er gennemsyret af økologisk, social og økonomisk bæredygtighed. Beboerne tilbydes uddannelse i en bæredygtig livsstil, cykelparkering belønnes, og regnvand genvindes. Grønne områder med urbant landbrug, afledning af regnvand og grønne tage er nogle af de initiativer, der er taget for at fremme biodiversitet.
Vi skaber et hjem at være stolt over, for mangfoldigheden af mennesker der findes og ønskes på Drottninghög.
Indflytning er planlagt til efteråret 2023.