Kvarteret Skruven
Ubebygget parkeringsområde bliver en levende del af byen
Kvarteret Skruven er et udviklingsforslag, LINK Arkitektur præsenter sammen med Baltic Group. Her udvikler vi et kvarter, der bidrager til et levende, trygt og attraktivt Umeå.
Et levende gadeplan
Vores koncept er en fleksibel modulbygning, der håndterer ændringer over tid, hvor udformningen tydeligt signalerer en bæredygtig profil med klimasmarte løsninger. Kvarteret aktiverer stedets indbyggere gennem en række funktioner til boliger, arbejde, afslapning og erhverv. Gadeplanet er en vigtig del heraf, og stueetagen er fyldt med funktioner, der opfattes som indbydende, livlige og tryghedsskabende.
Boliger i kombination med erhverv
Kvarteret Skruven vil være en naturlig del af Umeås urbane struktur med sin egen karakter og klare identitet. Kvarteret vil rumme flere typer lejligheder, til en vis grad fleksible i størrelsen. Boligerne skal kunne kombineres med erhvervslokaler, og muligheden for at bo og arbejde i huset skaber merværdi og er attraktiv på markedet. Vores forslag er resultatet af nordisk samarbejde mellem vores kontorer i Umeå og Bergen.