Social bæredygtighed
Social bæredygtighed handler om sundhed, trivsel og fællesskab. Når social bæredygtighed integreres tidligt i ejendoms- og byudvikling, skaber vi attraktive projekter med stærk lokal forankring, høj boligkvalitet og langsigtet værdi. Bygge- og ejendomsbranchen påvirker direkte menneskers livskvalitet – og har et tydeligt ansvar for både klima, miljø og samfund. Det handler om at skabe rammerne for levende, inkluderende og trygge nabolag.
I Sønderparken og Korskærparken er eksisterende boligområder blevet renoveret og videreudviklet til levende bydele. Som resultat af en omfattende transformation blev Sønderparken fjernet fra listen over Danmarks mest udsatte boligområder. Foto: Mette Johnsen
At forme trygge miljøer
Tryghed er en grundsten i social bæredygtighed. Trygge omgivelser understøtter et aktivt liv, gode opvækstmiljøer og ligeværdige muligheder. Når tryghed indarbejdes fra starten, øges både oplevelsesværdien og den langsigtede økonomiske værdi – samtidig med at udgifter til vedligehold og skader reduceres.
Gennem bevidst design skaber vi sammenhængende og letlæselige byrum med god flow, naturlige mødesteder, trygge zoner til leg og områder, der inviterer til socialt liv.
Medinddragelse som strategisk værktøj
Tidlig og strategisk medinddragelse er et effektivt redskab til risikostyring i ejendomsprojekter. Ved at inddrage brugere, naboer og lokalsamfund tidligt reduceres risikoen for konflikter, klager og forsinkelser. Samtidig opnår projekterne bedre forankring, mere præcise prioriteringer og løsninger, der er tilpasset stedets særlige karakter. Lokal viden giver træfsikre valg, som holder – socialt, funktionelt og økonomisk.
Fra tegnebræt til levende nabolag
For at skabe robuste og inkluderende nabolag har vi indgået partnerskab med proptech-virksomheden Heime. Gennem deres nabolagsplatform forbindes beboere, bestyrelser og bygherrer via værktøjer og aktiviteter, der optimerer fællesarealer, fremmer deleøkonomi og skaber meningsfulde sociale oplevelser. Resultatet er højere boligkvalitet, øget trivsel og levende nabolag.
Social bæredygtighed er en investering. Vores samfundsvidenskabelige og planfaglige rådgivere hjælper dig med at integrere social bæredygtighed fra strategi til gennemførelse, så dine projekter bliver attraktive, robuste og fremtidssikrede.
Fyrstikkbakken 14 er udformet med intelligente løsninger til fremtidens boformer, hvor deleløsninger kombineres med attraktive tagterrasser og inviterende sociale mødesteder. Foto: Assad Ansar.
Hvorfor investere i social bæredygtighed?
- Større tryghed i politiske processer – bedre forankring og mindre modstand
- Merværdi i projektet – højere boligkvalitet og stærkere stedstilknytning skaber værdi over tid
- Mere attraktive projekter – projekter, der engagerer mere og lever længere
- Bedre anvendelse af fællesarealer og sociale mødesteder – øget trivsel og mere levende nabolag