Samfundssikkerhed & Forsvar

Vi udvikler arkitektur for bygninger, steder og omgivelser, der understøtter vigtige samfundsfunktioner og bidrager til et tryggere, mere robust og velfungerende samfund. Vores styrke ligger i at forene arkitektonisk kvalitet med funktionelle, fleksible og robuste løsninger, hvor samfundssikkerhed, drift, tilgængelighed og langsigtet værdi integreres allerede i de tidlige faser af projektudviklingen.

AI-genereret foto

AI-genereret foto

Vi bistår private, offentlige og statslige bygherre indenfor forsvar, beredskab, sundhed, uddannelse og andre virksomheder med vigtige eller kritiske samfundsfunktioner. Gennem projekter i hele Skandinavien har vi opbygget et stærkt nordisk fagmiljø med bred erfaring fra komplekse opgaver. Sammen med førende ingeniør- og rådgivningsmiljøer sammensætter vi tværfaglige teams med kompetencer, der er tilpasset det enkelte projekt.

Kompetenceområder

Arkitektur for robuste og sikre bygninger

Vi projekterer bygninger, hvor planløsninger, rumstruktur og funktion udvikles i samspil med strenge krav til fysisk sikring, adgangskontrol og driftssikkerhed. Målet er løsninger, der både er effektive i brug og holdbare over tid

Samfundskritisk infrastruktur

Vi har erfaringer med projekter hvor kontinuitet, redundans og driftssikkerhed er afgørende for samfundets funktionsevne – og hvor arkitekturen skal understøtte høj kompleksitet og strenge krav til tilgængelighed og kontrol.

Sikrede og kontrollerede miljøer

Vi udvikler bygninger og omgivelser med begrænset adgang, definerede sikkerhedszoner og specifikke krav til logistik, brugerflow og funktioners organisering.

Landskabsarkitekturen spiller en vigtig rolle i, hvordan bygninger og sikkerhedsforanstaltninger integreres i by- og landskabsbilledet, blandt andet gennem terræn, adgangsforhold, bevægelsesmønstre og placering af sikringstiltag.

Totalforsvar og civilt beredskab

Vi udvikler arkitektur og omgivelser, der bidrager til et robust og velfungerende samfund – også når samfundet udsættes for kriser, uforudsete hændelser eller ændrede rammebetingelser. Vi ser beredskab i sammenhæng med arealplanlægning, byudvikling, infrastruktur og udvikling af offentlige og samfundsvigtige bygninger. Erfaring fra blandt andet hospitaler, universiteter og andre offentlige virksomheder giver os kompetencer inden for, hvordan bygninger og steder kan varetage både samfundssikkerhed, beredskab, daglig drift og gode brugeroplevelser.

Tværfagligt samarbejde

Komplekse projekter kræver tæt samarbejde. Vi arbejder integreret med ingeniører, rådgivere og tekniske specialister gennem hele projektforløbet – fra den tidlige konceptudvikling til detaljeret projektering og udførelse.

Helhedsorienterede løsninger til komplekse behov

Sikkerhed bør være en integreret del af projektudviklingen fra starten. Tidlig involvering af relevante fagmiljøer gør det muligt at se sikkerhed, funktion, arkitektur, landskab og tekniske løsninger i sammenhæng – og varetage de nødvendige hensyn gennem hele projektet.

Vores projekter er kendetegnet ved tæt dialog med bygherrer og en helhedsorienteret tilgang til arkitektur og funktion. Resultatet er robuste og fleksible bygninger og omgivelser med varig arkitektonisk kvalitet, der understøtter vigtige samfundsfunktioner.

Du må gerne kontakte mig