Nærbillede af håndbruser. Foto

VOLA Håndbruser T60

Et prisvindende harmonisk udtryk

Den oprindelige håndbruser ”T2” kan siges at være nærmest ikonisk for Arne Jacobsens design. Barren var derfor sat højt for designet af en ny håndbruser, men med LINK Arkitekturs forudgående design af en ny hovedbruser var grundlaget lagt. Det nye design tager udgangspunkt i samme princip: cylinderformen og den nordiske stil.

Dyserne er trukket tilbage fra overfladen. Den slanke cylinder bliver det bårne, og håndtaget bliver det bærende. For at understrege dette princip er grebet ført forbi selve brusehovedet, og diameteren på brusehovedet er 60 mm. Det er det samme som selve brusehovedet, og  giver et harmonisk udtryk, når håndbruseren er placeret i holderen.

Til håndbruseren er der også designet en vægholder, der let og med én hånd kan justeres i alle retninger. Der er lagt vægt på muligheden for at spare på vandet. Således kan håndbruseren reducere vandforbruget helt ned til 7,5 liter pr. minut.

Den runde VOLA håndbruser, ”T60”, pryder ethvert rum og har vundet tre internationale designpriser: GOOD DESIGN AWARD 2015, German Design Award 2016 og Iconic Design Award 2015.

Vis mindre
Nærbillede af håndbruser, liggende lodret. Foto
Person, der holder i håndbruser. Foto

Vil du vide mere om projektet?