Insights
Översikt över hamnområdet med levande gatuplan och aktiviteter. Illustration

Illustrasjon: Brick Visual

Placemaking-metoden skaber attraktive og sikre steder med identitet

Placemaking er en metode til at skabe levende, attraktive og inkluderende miljøer. Ved hjælp af kvalitetstiltag, processer og værktøjer kan der skabes gode bymiljøer med høj tiltrækningskraft og sociale værdier.

I en kontekst med hurtig urbanisering er det grundlæggende at fokusere på det offentlige rum. Det handler om at skabe mødesteder af høj kvalitet, der skal sikre trygge og gode oplevelser for beboerne i stadig tættere bymiljøer. Det handler om at beskytte og bruge naturressourcer til at bygge modstandsdygtige byer. Det handler om at sikre lige adgang til fællesarealer, og at indrette offentlige byfaciliteter uanset alder, køn, indkomst eller etnicitet. Offentlige rum har en vigtig rolle i at forme et godt bymiljø.

Nordic Placemaking

LINK Arkitektur, Future Place Leadership og Tryggare Sverige er initiativtagerne til projektet Placemaking i Norden. Sammen med 16 organisationer, virksomheder og kommuner fra fire lande har vi arbejdet på at tilpasse metoden til nordiske forhold. Resultatet er vores egen nordiske værktøjskasse til placemaking. Det omfatter blandt andet en metode til at arbejde med lokationsattraktivitet for alle årstider. 

7 greb

I løbet af projektet landede projektdeltagerne på følgende syv trin til succes:

  1. Organisationen er essentiel – alle, der på den ene eller anden måde er berørt af stedet eller rummet, bør også inddrages tidligt i processen og være med til at skabe en fælles vision. Dette omfatter kommuner, ejendomsejere, projektejere, brugere, vedligeholdelsesansvarlige mv.
  2. Drømme drømmes sammen - En såkaldt "bottom-up" proces bør tage udgangspunkt i de mennesker, der bor der. Hvordan vil de bruge stedet? Hvad har de brug for? Egne analyser bør udføres sammen med alle interessenter.
  3. Start i det små – Placemaking behøver ikke at være dyrt, omfattende eller svært. Det er nemt at komme i gang med fx en pop-up, som kan evalueres og videreudvikles. Det kan også være en praktisk måde at henvende sig til dem, der viser interesse for stedet, og dermed har man allerede startet en projektgruppe.
  4. En plads bliver aldrig færdig - når forudsætningerne er til stede, skal der også være en plan og en klar ansvarsfordeling for, hvordan aktiviteter skal indrettes, og hvordan stedet skal vedligeholdes og udvikles. Det er en af ​​succesfaktorerne for et vellykket placemaking-projekt.
  5. Nødvendige ildsjæle er nødvendige - Placemaking kan involvere lange og komplekse processer. Det er derfor helt nødvendigt på et tidligt tidspunkt at hente ildsjæle og ambassadører, der har mod og vilje til at drive projektet helt i mål.
  6. Året rundt – i andre lande bekymrer man sig, fordi der er for mange mennesker samlet på ét sted. I de nordiske lande er udfordringen vendt. Vi skal arbejde med bystrukturer for at bringe mennesker sammen og med programmering, der hjælper med at befolke steder hele året. Da det ofte og længe er koldt, har vi brug for steder, der er indrettet til netop dette klima, med for eksempel opvarmede bænke, skøjtebaner mm.
  7. Placemaking inde og ude i naturen - i et gråt og koldt klima kan vi ikke altid mødes udendørs og så har vi brug for indendørsmiljøer, der ikke er kommercielle, såsom badehuse, biblioteker, drivhuse mm. I Norden er vi traditionelt gode til det, men der er også gode muligheder for nytænkning og innovation. Vi ser et klart uudviklet potentiale for at skabe mødesteder i ikke-bymiljøer som søer og skove. Her hengiver vi os til friluftsliv og til at nyde naturen. Hvorfor ikke skabe steder, der gør naturen endnu mere tilgængelig, og hvor vi kan nyde den sammen?

Håndbog i nordisk placemaking

Håndbogen Placemaking i the Nordics indeholder gode eksempler og konkrete arbejdsmetoder. Den omhandler, hvordan man skaber attraktive steder og byrum, der bidrager til et godt byliv og bygger stolthed, tilhørsforhold, øget samspil mellem mennesker og bedre sundhed. Metoden tager udgangspunkt i at udnytte byens kvaliteter og potentiale til at øge trivslen og skabe trygge steder med identitet, attraktivitet og værdi.

Klik her for at downlaode manualen.

Webinarer om nordisk placemaking

Hammarkullen i Gøteborg

LINK Arkitektur skal bidrage til at skabe de rette betingelser for øget sikkerhed, trivsel og stolthed på Hammarkulletorget i Gøteborg. Foto: LINK Architecture / Tegmark

Stovner tårn

Stovnertårnet er Norges mest inkluderende landskabsprojekt. Formålet med projektet var at tilføre området en attraktion, der er så stærk, at det kan blive en destination både i bydelen og Oslo.

Aker Brygge

Hovedtrækket for revitaliseringen af ​​Aker Brygge har været at forenkle gadeprofilen. Den blev ryddet, flyttet og fjernet for at konsolidere promenadens forskellige programmer til en bredere gangzone, der nu går parallelt med kajfronten i stedet for facaderne. Det giver mere plads til midlertidige og spontane programmer langs Stranden, som nu er blevet et af Oslos største og mest dynamiske mødesteder med bolig, shopping, spisning og underholdning.

Frihamnen i Gøteborg

Transition lab i Frihamnen er et mødested, der skal styrke og udforske metoder til samskabelse og inklusion inden for bæredygtig omstilling. LINK Arkitekturs ambition er at gøre stedet synligt for såvel göteborgere som besøgende. Gennem deltagende processer vil vi skabe en indbydende, grøn, urban og innovativ destination, der vil facilitere kreativitet, møder og bæredygtig udvikling.

Fjordbyen Lier og Drammen 

Fjordbyen Lier og Drammen er et af de største igangværende byudviklingsprojekter i Norge. LINK står bag bykonceptet og udarbejdelsen af ​​områdeplanen. Fjordbyen bliver attraktiv, urban og bæredygtig – et sted, hvor mennesker, fjord og fremtid mødes. Ill: LINK Arkitektur.