Passivhus – Energieffektive byggerier
I takt med at verden står overfor stadigt større klimaudfordringer er interessen for bæredygtigt byggeri steget. Passivhuse er en af de løsninger, der er vokset frem som et svar på disse udfordringer. Et passivhus designes og bygges i henhold til nogle af verdens strengeste standarder for energieffektivitet, med det mål at reducere det globale energiforbrug og dermed også miljøbelastningen.
Hvad er et passivhus?
Et passivhus er en bygningsstandard for meget energieffektive bygninger, som minimerer behovet for aktiv opvarmning og nedkøling. Passivhuse opvarmes i stedet for ved en kombination af passiv solvarme, interne varmekilder og en ekstremt effektiv bygningskonstruktion, som holder på varmen inde i huset.
Formålet med passivhuset er at minimere alle tænkelige varmetab. For at det skal lykkes, skal husene være lufttætte og bygges med velisolerede vægge, højtydende vinduer og et ventilationssystem med varmegenvinding. Til trods for det kan passivhuse ikke altid holde varmen på meget kolde dage i det skandinaviske klima. Det kan derfor en gang imellem være nødvendigt at supplere med en lille varmekilde såsom en varmepumpe eller en brændeovn.
Nøglefaktorer ved konstruktion af passivhuse
Standarden for passivhuse bygger på nogle vigtige principper, som sammen danner forudsætningerne for et behageligt indeklima med et meget lavt energiforbrug.
- Vægkonstruktion og isolering
Væggene i et passivhus er tykkere end i traditionelle huse og indeholder isoleringsmateriale, som holder varmen inde og kulden ude.
- Vinduer
Vinduerne i et passivhus skal være tætte. Placeringen af vinduerne er også vigtig. Store vinduespartier bør placeres mod syd for at kunne udnytte så meget solvarme som muligt.
- Ventilation
Et passivhus benytter et FTX-anlæg, et ventilationssystem med varmegenvinding, som sørger for, at frisk luft kan cirkulere i hele huset.
- Tæthed
Et passivhus skal være næsten helt lufttæt for at forhindre varmetab. Mange passivhuse har en luftsluse, som bidrager til at minimere luftudslip og varmetab.
Krav til passivhuse
For at et hus skal kunne certificeres som et passivhus, skal det opfylde flere strenge kriterier, som fastsættes af Passive House Institute (PHI). Kravene er udformet for at sikre en høj grad af energieffektivitet og omfatter faktorer som isoleringstykkelse, lufttæthed og anvendelse af energieffektive vinduer og døre. Certificeringsprocessen omfatter omhyggelig planlægning, gennemførelse og endelige præstationstests for at sikre, at alle standarder er opfyldt.
Forskellen på lavenergihuse, passivhuse og andre energibesparende bygninger
Lavenergihuse er et samlet begreb for forskellige former for energibesparende bygninger. Fælles for dem alle er at man igennem smart design, højkvalitets byggematerialer og moderne teknik minimerer behovet for aktiv opvarmning og nedkøling.
- Passivhuse: Passivhuse følger en specifik international standard for energieffektivitet, som kræver meget lidt energiforbrug til opvarmning og nedkøling. De er ekstremt godt isolerede, næsten helt lufttætte og har anlæg til varmegenvinding. For at et hus skal kunne kaldes for et passivhus kræves der en særskilt certificering.
- Nulenergihuse: Nulenergihuse producerer lige så meget energi som de forbruger, oftest ved vedvarende energikilder såsom solpaneler. Et passivhus regnes som et nulenergihus, hvis det er helt selvforsynende.
- Næsten-nulenergihuse: Disse bygninger bruger mere energi end de producerer, men er designet til at holde behovet for ekstern energi på et minimum. Målet er, at det lille energibehov, der er, hovedsageligt skal dækkes af selvproduceret energi. Et EU-direktiv, gældende siden 2021, beskriver, at alle nye bygninger, der opføres i Europa, mindst skal opfylde kriterierne for en næsten-nulenergibygning.
- Plushuse: Plushuse genererer mere energi end de forbruger og er derfor det mest miljøvenlige alternativ. Mange tror, at plushuse bliver standard i fremtiden.
Fordele og ulemper ved passivhuse
Der er mange fordele ved passivhuse. Væsentligt lavere energiudgifter end ved traditionelle huse, stabil og behagelig rumtemperatur og lavt kuldioxid-udslip. En ulempe er, at startomkostningerne kan være højere end ved traditionelle huse, og at konstruktionen kan være mere kompleks. Mulighederne for udformning kan også være begrænsede på grund af de strenge krav for at opnå passivhusstandard.
Hvad koster et passivhus?
Generelt kan man forvente, at det er dyrere at opføre et passivhus end et konventionelt hus, først og fremmest på grund af de højere krav til materiale, konstruktion og teknik, som kræves for at opfylde standarderne for et passivhus. Omkostningerne varierer, men kan ligge et sted mellem 5% og 20% højere end for konventionelt byggeri. De oprindelige merudgifter kan dog ofte kompenseres over tid ved betydeligt lavere drift- og energiudgifter. Derfor kan en investering i et passivhus ofte være økonomisk fordelagtigt på sigt.
Morgendagens arkitektur
Passivhus er lig med en af de strengeste standarder for energieffektivitet og bygninger globalt og er en tiltagende del af løsningen på de klima- og energiproblemer, vi står overfor i dag. Ved at nedsætte afhængigheden af fossile brændstoffer til opvarmning og afkøling bidrager passivhusene til at modvirke klimaændringerne. Deres energieffektive design bidrager også til at mindske belastningen på el-nettet og kan være en vigtig del i overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning globalt.
Passivhuse er en af flere klimafokuserede måder til at udforme bygninger på, og vi påtager os ansvaret for at foreslå de handlinger, der har størst effekt i hvert enkelt projekt.
Hos LINK Arkitektur er vi overbevist om, at klima-smart arkitektur vil skabe næste generations byggeri, og i en verden, hvor energieffektivitet er afgørende for at reducere drivhusgasemissioner udgør passivhuse en vigtig byggestandard for fremtiden. Læs mere om hvordan vi arbejder med klimatsmart arkitektur og lad os endelig høre fra dig, hvis du gerne vil vide mere!
Torvbråten skole
En svanemærket juvel, der sætter en ny standard for at bygge fremtidens skole, lød juryens beskrivelse af Torvbråten Skole. Pionerprojektet sætter fokus på, hvordan fremtidens bygninger kan designes, opføres og drives for at forbedre menneskers livskvalitet og samtidig sikre en bæredygtig udvikling.
Ringve museum
Norges nationalmuseum for musik, er en historisk gård beliggende på en bakke på Ladehalvøya nær Trondheim, med en fantastisk udsigt over kulturlandskabet og fjorden.
Horten videregående skole
Skolen i Horten er beklædt med træ med naturskønne omgivelser, og består af to bygninger samlet i en glasgang med lyse fællesarealer. Bygningen har vundet BREEAM award for bæredygtige løsninger.
Fantoftparken
Våren 2021 stod Fantoftparken ferdig bygget – et nullutslippsbygg med egenprodusert energi og utstrakt bruk av massivtre. Prosjektet er klassifisert som BREEAM Outstanding, miljøsertifiseringens høyeste nivå.
Nygaarden
Entras nye kontorbygg markerer inngangen til Bergen sentrum. Det nye bygget har ambisjon om å skape et nytt sosialt knutepunkt og å vitalisere flyt og sirkulasjon i området.