Storcenter Nord 2022

Storcenter Nord 2022

Storcenter Nord er beliggende på Katrinebjerg i Aarhus, der i øjeblikket undergår en markant forandring. Bydelen var tidligere et rent erhvervsområde med blandede, store og små virksomheder, men omdannes de kommende år til et tæt, bymæssigt miljø med en høj andel af boliger, uddannelse og erhverv.

Transformationen af bydelen udløser et behov for en opdatering af Storcenter Nord, så centeret i fremtiden åbner sig op mod den omgivende by og samtidig bidrager til en mere fortættet bymæssig karakter i området.

Projektet omfatter, udvidelse og ombygning af butiksområdet i stueplan og der etableres en ny markant indgang mod krydset Helsingforsgade/Åbogade samt nye indgange fra Finlandsgade og Åbogade. Butikkerne vil blive transparente i gadeplan og åbne op for gennemsyn til centret mens varegården overdækkes og skærmes af mod omgivelserne gennem etableringen af en rand af erhvervslejemål i stueplan. Ved centertorvet etableres ny eksklusiv 6 sals biograf med det nyeste inden for filmoplevelse og med plads til ca. 630 gæster.

Mod Finlandsgade og Helsingforsgade etableres omkring 200 nye boliger ovenpå centeret som en karréstruktur. Boligerne indrettes med adkomst både fra gadeplan og fra taget ovenpå centeret, der udformes som rekreativ taghave.

Typologisk indskriver det ombyggede center sig som en moderne karré, hvor hjørner defineres, og der holdes fortsatte facadeforløb med aktive stueetager, intime gaderum og forholdsvis smalle, varierede kantzoner mellem gade og bygning. Formsproget og materialiteten fra brokvarteret, der vil opstå omkring Storcenter Nord, optages og fortolkes i det nye byggeri. Skalaen fra brokvarteret genkendes i det nedskallerede facadeudtryk og den varierede højde og facadefremspringene på byggeriet er med til at skabe forskellighed og markere særlige steder som pejlemærker i bebyggelsen. Projektet sikrer på den ene side et mere tidssvarende bydelscenter men er samtidigt også generøst i forhold til de nære omgivelser idet kantzoner og mødet med byen er prioriteret højt, så projektet ikke alene skaber værdi for sig selv men også for den omkringliggende by.

Nybygning ca. 27.000 m² samt ca. 3.500 m² ombygning.

Byggeriet projekteres i 3D / BIM. 

Kontaktperson

Søren Byriel
Søren Byriel Direktør Kommersielle bygg / Arkitekt
Kontor:
Aarhus
Tel:
+45 51 34 06 26
sby@linkarkitektur.dk
Tiltak: Shopping center, biografkompleks samt boliger. Arkitektrådgivning gennem hele projektforløbet samt udarbejdelse af lokalplan Sted: Finlandsgade 17, Aarhus N Oppdragsgiver: Salling Group Bruttoareal: 30 500 m2 Status: Igangværende - under projektering, 2017-ibrugtagning 2022 Samarbeidspartner: MOE Rådgivende Ingeniører, Arkplan Landskabsarkitekter Fagområder: Arkitektur / Landskap