Ledige stillinger

Projekterende arkitekter – København

Projekterende arkitekter – København

LINK Arkitektur er et af Skandinaviens førende arkitektkontorer med ca. 500 ansatte i 15 forskellige byer i Danmark, Norge og Sverige. Vores fagområder dækker over alt inden for arkitektur; fra planlægning af omfattende byudvikling helt ned til den mindste indvendige detalje. Vores ambition er at skabe rum for bedre liv og sikre bæredygtig social arkitektur.

Er du arkitekt, og vil du arbejde med projektering?
Til LINK Arkitekturs tegnestue i København søger vi projekterende arkitekter til vores sundhedsfaglige team.

Er du projekterende arkitekt, og har du lyst til at arbejde sammen med kollegaer i et arbejdsmiljø, hvor vi sætter både din og projekternes faglighed højt? Til vores tegnestue i København søger LINK Arkitektur projekterende arkitekter, som har lyst til at blive en del af vores tegnestue. Sammen med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder søger vi arkitekter med erfaring, som ønsker at arbejde på opgaver af høj faglig kvalitet.

Jobbet
Vi tilbyder en stilling som projekterende arkitekt i vores sundhedsfaglige gruppe, hvor der både arbejdes med nybyggeri og ombygninger. Afhængigt af din erfaring og dine kompetencer tilbyder vi en stilling med mulighed for indflydelse, ansvar og faglig udvikling. Du vil typisk deltage i udviklings- og projekteringsfaser, og vil være i daglig sparring med både kollegaer og samarbejdspartnere, for løsning af de fælles opgaver. Med afsæt i din arkitektoniske og byggetekniske indsigt samt din forståelse for byggeriets præmisser forventer vi at du kan agere som del af et team såvel som selvstændigt med tildelte opgaver. Vi regner med at du er skarp på myndighedskrav, danske standarder, SBI-anvisninger mv., og at du evner at anvende det i din projektering.  

Faglig profil
Du er uddannet arkitekt med minimum 5 års erfaring, og er glad for at arbejde med løsning af opgaver. Du er måske også uddannet bygningskonstruktør eller har en håndværksmæssig baggrund, men det er ikke et krav. Erfaring med sundhedsfagligt byggeri ser vi positivt på, men det er heller ikke et krav. Vi forventer at du er god til at forstå og strukturere dine opgaver, har gode samarbejdsevner, og kan formulere dig præcist. Endeligt forventer vi at du er erfaren i de branchekendte IT-programmer med særligt fokus på Revit.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Sådan søger du jobbet
Send din ansøgning og et CV til job@linkarkitektur.dk. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Vimpel på jvi@linkarkitektur.dk eller tlf. 51 90 46 32.

Kontaktperson

Jesper Vimpel
Jesper Vimpel Leder Life Science / Intern teamleder København / Arkitekt MAA
Tel:
+45 51 90 46 32
jvi@linkarkitektur.dk