Nyheder

Skandionkliniken får svenske ’Plåtpriset 2015’

Skandionkliniken får svenske ’Plåtpriset 2015’

2015-03-20

Den svenske metalpladeindustris arkitekturpris, ’Plåtpriset’, gik i år til LINK arkitekturs Skandionklinik i Uppsala. Prisen er en hæderspris, der uddeles for at hylde innovativt og bæredygtigt byggeri, der lader metallernes egenskaber og karakter komme til udtryk i en vellykket arkitektonisk udformning. Prisen blev uddelt på branchens årsarrangement PLÅT15, den 19. Marts. Prisen tildeltes for den nytænkende og kunstneriske aluminiumfacadeløsning.

Skandionkliniken är Nordens første klinik til protonbehandling af cancer samt hotel og restaurant, udviklet i et unikt samarbejde mellem Akademiska Hus og syv svenske landsting. – Og ambitionerne var store, både hvad angår design og teknisk innovation.

Byggeriet er udformet med facader, bestående af sandwichelementer beklædt med aluminium med en nænsom og fin perforering. På denne baggrund har byggeriet nu modtaget ’Plåtpriset 2015’, som uddeles på metalpladebranchens årsarrangement, der samler omkring 350 rådgivere, producenter og beslutningstagere fra byggebranchen.

Juryens motivering:
Plåtpriset 2015 tildeles et byggeri, som gør en forskel. Med målbevidsthed og indlevelse, og med fokus på arkitektoniske sammenhænge og innovation er både interiør og facader designet med funktioner, former og farver, som indgyder håb. To bygningsvolumener med to forskellige funktioner, der såvel stiller høje krav til teknisk formåen og sikkerhed som til tilgængelighed, transparens og inspiration, er på velfungerende vis blevet samlet til en helhed med et fælles udtryk. Smukt, skært og trygt. Metalfacaderne spiller en betydelig rolle i transformeringen af tyngde til lethed og mørke til lys. Facaderne både skjuler og fremhæver, er både emotionelle og funktionelle. Dette vigtige byggeri udstråler håb for fremtiden – for dem som allermest behøver det.

Skandionkliniken er også nomineret til ‘Årets Bygge 2015’, hvor afgørelsen falder 23. marts. Desuden har byggeriet fået hædrende omtale ifm. Architizers ’A+ Awards 2015’.

Læs mere om Skandionkliniken

Kontaktperson

Petra Svensson Gleisner
Affärsutvecklings- & marknadschef
Mob:
+46 10 479 99 43
petra.svensson.gleisner
@linkarkitektur.se