Erhverv

Kontor og p-hus på Godsbanen
Kontor og p-hus på Godsbanen i Aarhus

LINK arkitektur er en erfaren rådgiver inden for detailhandel samt erhvervs- og industribyggeri. Vores referencer spænder fra shoppingcentre, biografer, domiciler og hoteller til produktionshaller, lagerbygninger og byggeri for Forsvaret.

Vi rådgiver inden for arbejdsmiljø, produktionsflow og logistik, hvor vi i samarbejde med bygherre afdækker behov, funktioner og succeskriterier. Med udgangspunkt i bygherres ønsker tænker vi bygningen og dens funktioner indefra, så resultatet bliver en fleksibel indretning, optimalt ressourceforbrug og minimal miljøpåvirkning.

Et godt arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle for medarbejderes trivsel, motivation og effektivitet. De åbne kontorlandskaber gentænkes, så der er plads til både teamarbejde og fordybelse. Temaer som støjreduktion og privatliv skal løses med arkitektur, der er fleksibel og sætter mennesket i centrum.

Vores portefølje inden for detailhandel omfatter en bred vifte af projekter, fra mindre udvalgs- og dagligvarebutikker til store, komplekse shoppingcentre. Vi deltager og leverer rådgivning i alle faser fra screening af mulige placeringer, bistand under udvikling til færdig plangrundlag, myndighedsgodkendelse, projektering og byggeri.

Vi ser etableringen af spændende og indbydende miljøer som en stor udfordring for de danske shoppingcentre. Shoppingcentret skal kunne mere end en webshop. Det skal være nemt at komme til, overskueligt at færdes i, med et bredt og dybt varesortiment samt serviceydelser i form af f.eks. tandlæge, fysioterapi, biograf og legeland.

Centret skal underholde, adsprede og imødekomme forskellige forbrugertypers individuelle behov for at udgøre et attraktivt tilbud.

Hos LINK arkitektur følger vi løbende, hvor de danske forbrugere er på vej hen, og hvilke trends og  tendenser, der påvirker detailhandlen. Vores viden kommer bl.a. fra danske og udenlandske undersøgelser samt vores netværk blandt retailbranchens organisationer og aktører.

-

Kontaktperson

Søren Byriel Direktør Erhverv / Arkitekt MAA
Kontor:
Aarhus
Tel:
+45 51 34 06 26
-