Arkitektur

Arkitektur
Illustration: MIR

Hvad er et godt byggeri? Et godt byggeri har integritet. Det er udstyret med sin egen personlighed – sin egen stemning, som smitter af på dem, der bor eller arbejder i byggeriet eller på anden vis besøger det eller blot ser og fornemmer det. Der er utroligt mange ting, som skal stemme overens for at denne personlighed opleves som en, man har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med – og fortsætte forholdet til, selv efter mange år. Det handler om, hvordan lyset falder, hvilke materialer der er blevet brugt, hvordan indeklimaet er, hvordan det er disponeret og indrettet, hvordan de indre sammenhænge er, og hvordan det hænger sammen med omgivelserne. Kort sagt; det handler om arkitektur!

Oprindeligt var arkitekten 'mesterbygger'. En almægtig person, som vidste alt og bestemte alt i byggeprocessen. Hos LINK arkitektur er det ikke sådan. Vi arbejder sammen i fagligt bredt sammensatte teams, hvor flere byder ind fra forskellige vinkler, og vi er flere om at træffe beslutningerne. For os er både en effektiv projektgennemførelse, overholdelse af de aftalte budgetter og et godt design afgørende for et godt resultat.

Arkitekturen vil altid være kernevirksomheden for os. Vores overordnede vision er at skabe rum for bedre liv! Det indebærer både fokus på detaljerne og materialerne og overblik over helheden og sammenhængen med omgivelserne. God arkitektur bidrager til en positiv samfunds- og byudvikling, hvor vi sammen kan se muligheder, sprænge grænser, blive inspirerede og udvikle os.

Vi er privilegerede i forhold til at få lov til at arbejde med, hvordan verden omkring os ser ud. Det medfører et stort ansvar – ikke bare i forhold til, at bygherrer og entreprenører skal kunne stole på, at kravene, de stiller bliver fulgt, men også i forhold til at skabe bæredygtige byggerier, som ikke sætter større miljø- og klimamæssige fodspor end strengt nødvendigt, og i forhold til at skabe et samfund som hænger sammen socialt og kulturelt. Vi har selvfølgelig også et ansvar for at skabe arkitektur af høj kvalitet; at bidrage med noget rent æstetisk. Og kombinationen af et stort medarbejderantal med en bred faglighed og en stærk lokal tilstedeværelse i kraft af vores 15 lokale kontorer gør netop dette muligt; at forene økonomi med bæredygtighed og arkitektonisk værdi og skabe helstøbt kvalitet. Begynder man med en tom byggegrund, er mulighederne uendelige. Det er vores opgave at pege på og kvalificere de muligheder!

We shape our buildings. Thereafter they shape us. - Winston Churchill
We shape our buildings. Thereafter they shape us. - Winston Churchill