Køge Sygehus

Køge Sygehus

For at udbygge kapaciteten på Køge Sygehus og gøre plads til indflytningen af de ambulante og operative ØNH-aktiviteter fra Slagelse Sygehus har det været nødvendigt at udvide både den nuværende ambulante kapacitet og den samlede operations-, opvågnings- og intensivkapacitet samt afledte tilpasninger i eksisterende sterilcentral. aarhus arkitekterne har haft ansvaret for totalrådgivningen på arbejdet med ombygninger, nybygning og tilpasning af sygehusets eksisterende rammer til midlertidig akutmodtagelse efter Boston-modellen.

Udover akutmodtagelsen knytter der sig en række opgaver til ombygningens faser: Udbygning af operationskapacitet med ekstra højteknologiske operationsstuer, ny præpostenhed og udvidelse af intensiv-kapacitet samt nyt øre-næse-hals-ambulatorium. Der er tale om en omfattende ombygning af sygehusets centrale kliniske arealer. Ombygningerne berører en række funktioner på flere afdelinger. Arbejderne bestod bl.a. i etablering af ny mellembygning ved eksisterende skadestue/modtagelse, etablering og udvidelse af TMK- klinik, udvidelse af Reumatologisk afd. med nye undersøgelsesrum og administration, udvidelse af eksisterende scannerafsnit med ny MR-/ og PET-/CT-scanner m.v. Samtidigt er der gennemført mindre afledte rokader og tilpasninger af eksisterende igangværende afdelinger.

Der er således tale om omfattende tilpasninger af sygehusets eksisterende afsnit for at tilpasse den eksisterende kapacitet til nye krav til behandlingsmuligheder og pladskrav for patienter i de enkelte afsnit. Der har ligeledes været megen planlægning omkring problematikker ved at kunne opretholde tilstrækkelige behandlingsfaciliteter for patienter, da der har skullet være fuld behandlingskapacitet under alle ombygningerne.

Kontaktperson

Tiltak: Til- og ombygning af sygehus i drift. Totalrådgivning inkl. projekt- og byggeledelse Sted: Køge Oppdragsgiver: Region Sjælland Bruttoareal: 4 170 m2 Status: Ibrugtaget Samarbeidspartner: Alectia Fagområder: Arkitektur / Universell utforming / Beskrivelse arkitektfag / Prosjektadministrasjon