Ledige stillinger

LINK arkitektur i Aarhus søger konkurrencearkitekter

LINK arkitektur i Aarhus søger konkurrencearkitekter

aarhus arkitekterne er netop fusioneret med LINK arkitektur Danmark - vil du med på rejsen, og ser du muligheder i at være en del af en stor international virksomhed? Vi søger flere nye konkurrencearkitekter til vores tegnestue i Aarhus.

Du bliver en del af en arbejdsplads med de karriere- og udviklingsmuligheder, som kun en international tegnestue tilbyder. Som vores nye kollega kan du både tilføre arkitektonisk værdi og hjælpe med at styre projekter sikkert i mål. Gennem deltagelse i arkitektkonkurrencer skal du løse opgaver på højeste arkitektoniske niveau i hele Skandinavien.

Du passer godt ind hos os, hvis du er fagligt ambitiøs og dygtig - og har hjertet med i alt, hvad du foretager dig. Vi har et attraktivt efteruddannelses- og talentprogram, hvor vi prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling. Vi tilbyder vores medarbejdere stor indflydelse på jobbet og frihed til at træffe beslutninger og præge projekterne.

Faglige kvalifikationer

  • cand. arch. eller tilsvarende - gerne nyuddannet
  • erfaring med Rhino/ Sketch Up samt Adobepakken
  • dygtig til konceptudvikling og tidlige faser

Personlige kompetencer

  • nysgerrig og kreativ
  • gode tværfaglige samarbejdsevner
  • struktureret, selvstændig og kvalitetsbevidst

Vi tilbyder
En udfordrende stilling i en af Nordens mest spændende arkitektvirksomheder, der dækker hele processen fra planlægning over konceptualisering til industrielt design. Du får fleksible arbejdsvilkår og relevant efteruddannelse samt et stærkt netværk af dygtige kolleger. Dit primære arbejdssted vil være vores tegnestue i Aarhus.

Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere information kan indhentes hos direktør Mogens Kristensen på tlf. 20 11 17 11 / mk@aa-a.dk eller leder af konkurrenceafdelingen Niels Bondrup Jensen på tlf. 30 69 02 23 / nbj@aa-a.dk

Ansøgning sendes til:  aarhus@aa-a.dk

Ansøgningsfrist: 6. februar 2017.

Med i alt 450 medarbejdere på 15 kontorer i Norge, Sverige og Danmark har LINK arkitektur en stærk lokal forankring i hele Skandinavien med bred kompetence inden for alle arkitektfaglige discipliner - fra stor-skala-boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler.

LINK arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien, både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

I vores to danske afdelinger i Aarhus og København (det tidligere aarhus arkitekterne) arbejder ca. 90 medarbejdere.

Vi har en rummelig kultur med fokus på tværfaglighed, medindflydelse, dialog og arbejdsglæde.